2013: Klokkeren fra Notre Dame

Forestillingen er en nyere produktion af Michael Hansen og Pia Christensen og egentlig skrevet som en friluftsforestilling. Den er vældig populær og spillet flere steder med tradition for friluftsforestillinger. Nu tager vi i Tved Amatørteater den op og flytter den indendørs. En stor udfordring i sig selv, men rigtig spændende.
Historien foregår i Paris i år 1482 hvor den onde Dom Frollo har opfostret den vanskabte Quasimodo siden han var spæd. Quasimodo som hele livet har været spærret inde i Notre Dames klokketårn, vil gerne være med ude i den virkelige verden, hvor der er ved at blive langt an til årets fest på torvet foran Notre Dame – Narrenes Fest. Godt bakket op af sine venner stenstøtterne Hugo, Victoria og Gertrud – som kun er levende for Quasimodo – trodser han Frollos forbud og bevæger sig uden for klokketårnet og ud blandt folket til Narrenes Fest og vinder konkurrencen som årets Nar og møder den unge smukke Sigøjner Esmeralda som han forelsker sig dyb i. Den unge bueskytte Kaptajn Phoebus, som er kommet til byen tilskyndet af Frollo, som vil have sigøjnerne ud af byen og Esmeralda brændt på bålet, forelsker sig også i Esmeralda. Frollos soldater Angus og Brutus er heller ikke sikre på at de har lyst til at fange sigøjnerne, for Brutus har også forelsket sig i Esmeraldas veninde Sofie. Frollo som også slås med sine egne dæmoner, beslutter at lægge en fælde for Esmeralda, og udnytter Quasimodo for at komme hende til lives. Hvordan det hele ender skal ikke afsløres her….
”Klokkeren fra Notre Dame” er en dramatisk, men sjov og underholdende musical med men masse skønne sange og duetter. Det er en historie som folk i alle aldre kan nikke genkendende til – også de lidt større børn som jo kender historien fra Disneys tegnefilm af samme navn. Det vil atter være en stor udfordring for Tved Amatørteater at sætte denne herlige forestilling op, som egentlig er skrevet som friluftsteater, men vi glæder os meget til at opføre denne skønne musical for publikum, så sæt allerede kryds i kalender nu, til en fantastisk oplevelse.

Forestillingen spiller følgende datoer:

Søndag den 3. november 2013

Fredag den 8. november 2013

Lørdag den 9. november 2013

Torsdag den 14. november 2013

Lørdag den 16. november 2013

Søndag den 17. november 2013

For dig der gerne vil være med:

Vi skal i gang med at producere årets store forestilling 2013 den danske musical

”Klokkeren fra Notre Dame”

Tekst af Michael Hansen og komponist Pia Christensen. En klassisk historie om den vanskabte klokker Quasimodo som er blevet opdraget af den onde Frollo og gemt i Notre Dames klokketårn. Quasimodo vil gerne prøve at være ude i det virkelige liv og tilskyndet af sine gode venner stenstøtterne, vover han sig ud blandt menneskene til Narrenes fest, vinder konkurrencen og bliver Narre konge, men stoppes brat af den onde Frollo. Quasimodo moder den smukke zigeunerpige Esmeralda som også tilbedes af den skønne kaptajn for bueskytterne Phoebus, men også Frollo er også voldsomt betaget af hende og kæmper med sine egne dæmoner og vild have Esmeralda brændt på bålet. Det er en både sjov og underholdende musical som foregår i 1482 med rigtig mange gode og smukke sange.

Vi starter op med et møde torsdag den 13. juni 2013 kl. 19.00 på Tved Skole

Rollerne fordeles i løbet af marts/april, men der er altid plads til nogle som har lyst til at folde sig ud på scenen som sigøjnere og synge kor. Vi øver hver mandag og torsdag – dog i oktober hver søndag i stedet for mandag.

I år har vi brug for nye folk til at styre lys og lyd, da vores hidtil faste folk ikke længere har mulighed for at deltage. Så går du med en drøm om at være med på den tekniske side, så har vi stærkt brug for dig, også selvom du måske ikke har kendskab til det i forvejen, men kunne have lyst til at være med – Henvendelse til formanden Preben Vestergaard eller instruktøren.

Der foreligger allerede en øveplan, med oversigt over dage der øves og hvornår forestillingen skal spilles.

Henvendelse til instruktøren Kirsten Wilms på telefonnummer: 28 60 91 58

Tved Amatør Teater - Tved, 5700 Svendborg

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk